10308057_10152976083519392_6944024537745055618_n

Her følger min beretning fra Ironman France 2014 i Nice. Det hele startede på en smuk halvskyet morgen i bugten ud for den berømte by Nice og strandpromenaden “Promenade des Anglais”.

 

 

Fladt vand og lidt skyer gav idelle rammer for svømningen, idet for meget sol kan gøre det rigtig svært at navigere. Jeg stiller mig blandt de første i den startgruppe der hedder 1 time og 10 minutter om at svømme de to runder af 1,9 km. Dette resulterede i en overraskende god start uden alt for mange slåskampe eller slag fra de andre deltagere. Vi kommer i gang med at crawle med det samme og der kommer forholdsvis hurtigt så meget spredning på feltet at man faktisk kan begynde at svømme. Jeg sørger på første runde hele tiden for, så vidt muligt, at have nogle ben at ligge på og den plan lykkedes ganske godt. Jeg runder mellemtiden med en kort landgang efter små 34 min og sætter ud på anden runde. Det lykkedes mig her ikke på samme måde at finde ben at svømme på og jeg må derfor selv gøre en større del af arbejdet.

I ugen op til race var jeg i en smule bekymret for hvordan jeg ville reagere på det meget salte vand, når først pulsen blev høj og der blev svømmet tæt. Det viste sig ikke at skabe nogle problemer og jeg kommer fint igennem anden runde, hvor jeg egentlig bare forsøger at svømme hjem så hurtigt som muligt armene nu tillader.

 

Vel oppe på stranden begynder tiden at tikke for skiftet til cykel. Her har arrangørerne dog begået noget af en brøler! De har indsat en trappe op fra stranden, i stedet for den rampe der har været anvendt de tidligere år. Dette resulterede i KØ for at komme op i skiftezonen og jeg mener kø! Ifølge mit ur stod jeg stille i ca 1 minut nede på stranden før jeg begynder at bevæge mig op imod skiftezonen – det er altså ikke godt nok når man nu lige har givet den alt hvad man kan på svømningen. Herudover går skiftet ganske som forventet og jeg begiver mig afsted ud på cyklen.

10346055_10152976193869392_7568810137605619888_n

Jeg får en fin start på cyklingen. Der er selvfølgelig mange deltagere på vejen, men jeg kommer relativt nemt igennem feltet uden alt for mange situationer og tætte overhalinger. Jeg ved at der efter ca. 20 km venter en 500 meter lang stigning med op til 15% over det sidste stykke og mange bjerge senere på ruten, så jeg holder et jævnt tempo med fokus på ikke at ligge for hårdt ud. Der er dog hele tiden mørke skyer ind over bjergene – et signal om hvad dagen senere skulle byde på.

Jeg havde to dage forinden kørt det første og sidste stykke af ruten igennem i bil, og havde derfor set den første stigning på forhånd. Jeg rammer stigningen og som ventet er det hurtigt ned i laveste gear. Der er ikke andet for end blot at vride den op og det sidste stykke må bakken forceres stående. Efter lidt yderligere letkørt stigning rammes første reelle nedkørsel. Det viser sig hurtigt at det nyligt har regnet her og vejen er fugtig, specielt i mange af svingene hvor træerne skygger og der potentielt er spejlglat pga pollen fra træerne. Jeg kører derfor denne nedkørsel ret konservativt og straks piver det udenom med franskmænd der tilsyneladende er vant til den slags forhold.

Kort efter nedkørslen påbegyndes rutens største fysiske udfordring, en 20 km opkørsel fra kilometer 50 til 70. Jeg havde forinden, sammen med min træner, lagt en strategi for hvordan ruten skulle køres og planen var at køre konservativt på opkørslerne med undtagelse af den sidste korte, for at have noget tilbage i benene til de flade stykker. Jeg begynder derfor opkørslen med fokus på at køre jævnt og ikke at træde for mange watt. Det går ganske fint opad med en god rytme og som sædvanlig overhaler jeg stadigvæk virkelig mange andre deltagere på stigningen. Men, som bekendt skal intet her i livet jo være nemt! Med 7 km stigning igen begynder det at dryppe og efter yderligere en kilometer er det decideret regnvejr med nu våde veje og temperaturer et godt stykke under de 20 grader, nok nærmere 15-16 grader. Dette sætter lidt en dæmper på tingene og jeg begynder at spekulere på om taktikken for cyklingen skal revideres. Forinden var regnvejrs-plan-B at køre mere til på stigningerne og de flade stykker end oprindelig planlagt, fordi det forventeligt ville være svært at træde særlig meget på de tekniske stykker. Med udsigten til at det ikke blot var en enkelt byge valgte jeg at skifte til Plan B, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide. Jeg når toppen af stigningen, godt våd og halvkold. Heldigvis stopper regnen med toppen af bjerget og der kommer nu et godt langt relativt fladt stykke med mulighed for at træde lidt og få varmen, selvom vejene stadig var våde.

Herefter følger dagens næstlængste nedkørsel, som heldigvis blev kørt på stort set tørre veje og det var derfor muligt at udnytte de mange bløde sving på denne nedkørsel til at holde fart i cyklen. Jeg holder forsat fat i Plan B med at køre lidt hårdere end oprindelig planlagt når det er muligt og nærmer mig den sidste lange nedkørsel på ca 30 km inden der venter et fladt stykke på omkring 20km ‘hjem’ til Nice. Nedkørslen begynder fint og jeg bliver ikke overhalet af så mange franskmænd som på den første nedkørsel. Da vi er ca 2/3 nede og kommer ud af den sidste by begynder det at regne og hurtigt er vejen våd og spejl glat. Jeg vælger igen at køre enormt konservativt og det viser sig allerede efter få sving at være en klog beslutning, idet der her er to ryttere der glider lige bag mig og må en tur i asfalten. Denne hændelse får resten af vores ‘gruppe’ til at køre endnu mere forsigtigt og vi lister ned de sidste 6-8 km. Vel nede på det flade var det fortsat øs regnvejr og dette fortsatte hele vejen tilbage til skiftezonen. Jeg kører sidste stykke med god fart, men triller igen igennem alt hvad jeg støder på af rundkørsler, fodgængerfelter mv – nu skal jeg bare sikkert hjem og have løbeskoene på!

 

Sikkert tilbage i skiftezonen bliver cyklen parkeret og løbeskoene taget på. Skiftet går planmæssigt, men jeg giver mig tid til at få tørret fødder og sat sokker korrekt inden den lange løbetur som starter ud i regnvejr. Det bliver derfor ikke verdens hurtigste skift.

 

Løberuten består af fire runder på strandpromenaden med ‘en kegle i hver ende’. Taktikken for løbet er derfor simpel. Vurder efter hver 5 km hvordan det går og korriger herefter! Jeg starter ud på løbet med rigtig meget mentalt overskud og lidt for meget fart, omkring 4:45 min/km og jeg ved at det er 15-20 sekunder for hurtigt i forhold til hvad jeg forventer at kunne holde af tempo. De første 10 km går derfor utrolig nemt idet jeg hele tiden blot fokuserer på at løbe langsommere. På anden runde får jeg stabiliseret tempoet på 5:00 min/km og har fortsat et stort mentalt overskud. Jeg må dog lige stoppe op og tage begge sko af for at rette sokkerne, da de våde veje har givet våde fødder og en fornemmelse af at sokkerne sad og foldede, hvilket kan give nogle ubehagelige vabler.

Jeg har i tidligere konkurrencer tabt en del fart når jeg nærmede mig de 20 km, så på anden runde fokuserer jeg meget på at få indtaget nok med energi i depoterne og holde rytmen. Min fornemmelse er på det her tidspunkt, at jeg rent faktisk løber med overskud og jeg tror på at jeg kan skrue tempoet på den sidste omgang, så jeg kan slutte med stil. Efter anden runde er regnen stoppet og vejen er så småt begyndt at tørre op. Tempoet falder nogle sekunder på tredje runde og der skal til at arbejdes en smule med det mentale og fokus bliver på at holde rytmen og koncentere mig “om at løbe”. Solen er nu begyndt at bryde igennem og straks er varmen er vendt tilbage til Nice, hvilket pludselig gør at nedkøling også skal huskes undervejs.

Da jeg løber forbi mål på vej ud på sidste runde er jeg mentalt indstillet på at det kommer til at gøre ond og jeg er klar til at give det sidste. Jeg kan se det ikke er urealistisk at lukke marathon på 3 timer og 30 minutter, hvilket vil være en milepæl for mig. Jeg giver den derfor hvad der er tilbage på sidste runde og den sidste 5 km hjem løber jeg næsten i samme tempo som de 4:45 min/km jeg lagde ud i. Jeg rammer mål med en marathon tid på 3:30:55 og løber den første halvmarathon blot 1 min hurtigere end den anden, hvilket jeg er overordentlig godt tilfreds med.

 

Alt i alt var det en dag der bød på et helt andet race end det jeg havde forberedt mig på. Ikke så meget sol og varme, men regn og glatte veje. Heldigvis var jeg i stand til mentalt at omstille mig undervejs og disponere efter forholdene, specielt på cykelruten. Svømningen i det salte middelhav var en joker og jeg svømmer kun få sekunder langsommere end min hurtigste tid fra København i 2013. Men både jeg selv og andre målte ruten til at være 2-300 meter for lang, hvilket reelt giver en forbedring af svømmetiden med 3-4 min. på en langt sværere svømmerute. Jeg havde håbet på at kunne køre cykelruten hurtigere, men efter omstændighederne er jeg tilfreds med cykeltiden og det at jeg kom igennem uden styrt var langt det vigtigste. Jeg slutter med at løbe min suverænt hurtigste marathon til dato – tiden fra København 2013 blev slået med næsten 17 min. Så jeg er både glad og tilfreds med resultatet.

IMG_2594

Svømmetid: 1:09:51
Cykeltid: 5:31:34
Løb: 3:30:55
I alt: 10:26:25

Dette rakte til en placering som nr. 67 i min aldersgruppe Mænd 30-34 år og en samlet placering som nr. 299 ud af godt 2500 deltagere.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

     

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>