Sådan! Jeg gjorde det – stomi eller ej! Jeg gennemførte Challenge Copenhagen ironman distance triatlon i tiden 10:48:59 og dermed gik min drøm om at komme under de 11 timer i opfyldelse. Bare dagen var i sig selv en kæmpe oplevelse. Sidder i sofaen dagen derpå. Er fuldstændig smadret i bentøjet og hvert skridt er en udfordring i sig selv. Har sovet elendigt – er vågnet et sted mellem 5 og 10 gange i løbet af natten på trods af at jeg var vågen omkring 21 timer i går, hvoraf de små 11 timer foregik med en puls på 75% af maks eller derover. Alle organer arbejder på højtryk for at overkomme den skade jeg påførte systemet i går og energiniveauet siger “bliv på sofaen”.

Alligevel er kroppen fyldt med en glæde og selvtilfredshed der langt overskygger alt andet. Følelsen af at have sat sig et ambitiøst mål for knap et år siden og have kæmpet sig igennem skader, udfordringer, lære at svømme og så lykkedes med det hele er helt ubeskrivelig fed.

Jeg lagde meget konservativt ud på svømning da jeg i de sidste 2 uger har døjet med en overbelastet venstre skulder, hvor “svømmemusklerne” til tider ikke var meget for at løfte armen over vandet. En række intense massagebehandlinger den sidste uge havde heldigvis haft den ønskede effekt. Jeg mærkede intet til problemet undervejs, så det eneste problem var en begyndende krampe inden de sidste små 1000 meter – heldivis kunne den reddes med et par brysttag. Jeg kom op af vandet i 1:20:46, som jeg godt tror jeg kan gøre hurtigere, men som situationen taget i betragtning var tilfredsstillende.

Skiftet til cykel blev taget ret meget “på rutinen” – her kom sommerens deltagelse i de mange stævner helt sikker til sin ret. Det gik problemfrit og jeg fik husket det hele og endte med en tid på 5:19

De første 15 kilometer på cyklen var lidt af en kold fornøjelse. Efter de små halvanden time i vandet var jeg godt kold da jeg kom op på cyklen og fik lidt vind på næsen. Heldigvis var vejret med os hele dagen, så jeg vidste at det bare var et spørgsmål om tid inden jeg fik varmen – og ganske rigtigt. Ved Bellevue var varmen vendt tilbage i kroppen og jeg kunne køre den flotte tur op ad Strandvejen og finde ind i rytmen. Jeg stoppede ved depotet i Nordsjælland, da den Osto-Ez-Vent ventil jeg havde monteret på min pose var kommet lidt på overarbejde efter svømmeturen. Jeg valgte derfor at få “tømt ud” med det samme og få renset ventilen. Dette viste sig som en god investering – idet den fungerede upåklageligt resten af ræset og jeg undgik flere toiletbesøg af den slags. Cykelturen forløb uden der er det store at berette. Alt fungerede, jeg undgik punkteringer og nød ellers bare opbakningen langs ruten. Det skal dog siges at jeg den sidste times tid så meget frem til løbeturen, da jeg på det tidspunkt var godt og grundigt træt af at sidde på cyklen med en varm hjelm på hovedet. Sidste job på cykelturen var at tænke skiftet igennem og få sat pedalomdrejningerne lidt op, så benene var klar til løbet. Cyklen blev afleveret i T2 i tiden 5:20:17

Selve skiftet i T2 forløb ligeså fint som i T1. Sørme om ikke Roxette blev spillet for fuld udblæsning omkring skiftezonen, det var den fedeste start på løbet med noget god musik til skiftet :-) Generelt kan jeg nok godt hente lidt tid i begge skift, men det drejer sig nok højest om 1-2 minutter, hvilket jo ikke lige er dem der gør den helt store forskel i så lang en konkurrence. Tiden for T2 blev 3:56.

Inde på løberuten ventede en kæmpe overraskelse. Der var stuvende fuldt af mennesker omkring Christiansborg der alle havde taget opstilling for at heppe på os deltagere – det var fandme vildt! Første projekt på løbeturen var at finde ind i den rette rytme, generelt lå jeg for højt i puls på første omgang og indså hurtigt at jeg var nødt til at komme lidt ned hvis jeg skulle holde hele vejen til målet. Jeg måtte efter første omgang stoppe op og binde venstre sko om, da den var blevet bundet for stramt i skiftet og klemte på ydersiden af foden. Kilometerne fra ca 23-30 var ret tunge og krævede en del tankearbejde for ikke at skulle ned og gå. Men, herefter genfandt jeg energien og løb de sidste ca. 10 kilometer med totalt meget mentalt overskud, hvilket var en vildt fed fornemmelse. Det blev også til et par klumper i halsen da jeg nærmede mig målet og kunne konstatere at mit mål om at komme under 11 timer var sikret. Jeg løb maratonen, i øvrigt min første, på 3:58:44.

Tilbage er blot at sige tak til de mange der heppede på dagen og ikke mindst til de seje fotografer, hvis billeder fra facebook jeg har tilladt mig at låne lidt af :-)

 

3 Responses to Jeg gjorde det!

  1. Michael J says:

    Du er for sej, en stjerne!

    /Michael

  2. Andreas says:

    Det er sgu imponerende! Stort tillykke med den flotte tid…

  3. Thea says:

    Kæmpe tillykke med den store sejr!!! At læse din beretning får mig flux tilbage til de to oplevelser jeg selv havde i 2010 og 2011…..helt fantastisk og et sindssygt stærkt minde for resten af dit liv. Det var næsten den sværeste kamp jeg havde i år over ikke at kunne deltage!!!
    Du er for sej!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

     

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>